- Husk at få din forældre og bedsteforældre til at fortælle deres historie, mens de lever. Det er godt at vide, hvor man kommer fra, siger Anders Bonde, der siden 90'erne har været aktiv i No Lokalhistoriske Arkiv.
På lørdag fylder han 90 år.

No: Hvis du vil vide noget om det historiske No, så er No Lokalhistoriske Arkiv et rigtig godt sted at begynde, og kommer du en dag, hvor Anders Bonde er på kontoret, så er chancen for at få hjælp ekstra stor.

Anders Bonde har tilbragt stort set hele sit liv i No Sogn, idet han er født og opvokset i sognet, hvor han siden overtog den ejendom, han var født på. Efterfølgende flyttede han til byen No, hvor han blev graver ved No Kirke i syv år,
inden han gik på pension og fik god tid til passionen for det lokalhistoriske.

Når man dertil lægger en dåbsattest fra 1931 og en god hukommelse, så har man opskriften på den perfekte formand for et lokalhistorisk arkiv. Det har Anders Bonde da også været i en årrække.

Han fik i øvrigt interessen for det historiske fra hans far, Mads Bonde, der tit var i Viborg i forbindelse med slægtsforskning.

- Husk at få dine forældre og bedsteforældre til at fortælle deres historie, mens de lever. Jeg synes, at det er rart at vide, hvor man kommer fra, og at det er sjovt at få så meget kød på historien som muligt, siger Anders Bonde.

Både han og hustruen Bente kan i øvrigt føre deres respektive slægter tilbage til 1600-tallet.

I skole under krigen
Anders Bonde begyndte i den gamle stråtækte skole i No i 1938 og kom til at gå i skole de fleste år under krigen.

- Heldigvis var der ikke deciderede krigshandlinger i No under krigen, men det prægede naturligvis skolen og byen, at tyskerne have beslaglagt et klasseværelse og forsamlingshuset. En af de ting, jeg husker,
var, at det var russiske krigsfanger, der stod for at udrulle de militære telefonlinjer, siger Anders Bonde.

Efter skolen var han en enkelt vinter på Brejninggaard Efterskole, før han kom ud at tjene på en række gårde, blandt andet i No, Dybe og Velling.

Militærtjenesten blev klaret i Viborg og i Sydslesvig:

- Det var spændende at være i Tyskland lige efter krigen, hvor fattigdommen var stor, men hvor det også var tydeligt, at der var en stor vilje til hurtigt at genopbygge landet igen.
Det var også interessant at være soldat sammen med englændere og amerikanere, men det var godt nok strenge øvelser, husker Anders Bonde.

Ikke god jord
Inden Anders Bonde overtog sit fødested i 1960 sammen med Bente, som han havde mødt i det rige foreningsliv i No, var han på Vejlby Landbrugsskole.

- Vi havde ejendommen ind til 1987, hvor vi flyttede her til No. Ejendommen blev drevet som traditionelt landbrug. Det vil nok være løgn, hvis vi sagde, at der var god jord. Der er jo lidt lavbundet, siger Anders Bonde.

I dag er den gamle ejendom et emne, som man helst undgår i Bonde-hjemmet, fordi stedet står og forfalder.



Vi boede der i 27 år, hvor vi havde et godt hjem, og hvor alle vores tre børn er født. Derfor er det lidt trist at se, at det bare står og forfalder.

BENTE BONDE


- Vi boede der i 27 år, hvor vi havde et godt hjem, og hvor alle vores tre børn er født. Derfor er det lidt trist at se, at det bare står og forfalder, siger Bente Bonde.

- Efter vi solgte ejendommen, blev den blandt andet brugt til minkavl i en periode. Siden blev den brugt lidt af de medarbejdere, der opstillede Nørhede-Hjortmose vindmøllerne. I dag gør bygningernes stand og vindmøllerne i baghaven,
at gården nok aldrig bliver beboet igen, siger Anders Bonde.

Kan læse gotisk
Da Bente og Anders flyttede til No i 1987, flyttede de ind i en bolig lige ved kirken, og Anders blev graver.

Efter nogle år som graver begyndte han for alvor at blive involveret i No Lokalhistoriske Arkiv, som Kristian Susgaard ikke alene have startet, men også beriget med en stor bog om No Sogn.

- Mit eksemplar er godt slidt, siger Anders Bonde, der i øvrigt i forbindelse med slægtsforskningen har lært sig selv at læse gotisk.

- Det er en god hjælp, når man skal læse de gamle kirkebøger. For at lette adgangen til de lokale kirkebøger har vi i øvrigt en fotokopi liggende i arkivet, siger Anders Bonde.

I dag er han typisk i arkivet hver tirsdag formiddag, hvor der er åbent for offentligheden.

- Hvis jeg kan hjælpe en med de historiske rødder, så er det en god dag på kontoret, siger Anders Bonde.

Arkivet ligger i kælderen i sognehuset, der rent fysisk ligger lige ved siden af Bente og Anders' hjem på Lybækvej, så han har heller ikke langt på "arbejde".

Haven og rejser
Nu lyder det måske som om, Anders bruger al sin tid på slægtsforskning og lokalhistorie, men der er også plads til andre interesser; Bente og Anders deler for eksempel interessen for havearbejde og for at rejse.

I deres have står et stort magnolia-træ, som de plantede, da de flyttede ind, og deres store rododendron glæder dem hvert år, når den springer ud.


Bente og Anders Bonde har boet i No siden 1987, hvor de blandt andet går meget op i at have en flot have. Lørdag den 1. maj fylder Anders Bonde 90 år. Foto: Kaj Poulsgaard
- Vi har rejst en del, til Rom, Paris og Kina blandt andet, og ikke mindst til England og Wales, hvor vi har elsket at besøge haver, siger Bente Bonde

Diamantbryllup blev aflyst
Bente og Anders Bonde havde diamantbryllup sidste år. Den fest blev aflyst på grund af corona. Nu håber parret, at det kan lade sig gøre at holde en lille fest for de nærmeste den 8. maj i aktivitetshuset i No.

De nærmeste tæller blandt andet de tre børn; Karsten i Aarhus, Torben i Vildbjerg og Alice i Knebel på Mols. Parret har fire børnebørn.