Efterår og dermed igen tid for optagning af kartofler. Jeg har fundet et billede fra 1912, netop omhandlende kartoffeloptagning. Det foregår på “Skovgaard” (Novej 30). Det var hårdt, opslidende og mandskabskrævende arbejde. Billedet viser tydeligt dette, men også et arbejdsfællesskab. Når arbejdet skulle gøres, så skulle det gøres, og så var det alle mand af huse. Dog var der også tid til at få noget at spise, samt en kop “kaffe”. Jeg tror, at “kaffen” var ret stærk, idet der er 2 der skåler 🙂Personerne er:

Fv: Niels Dideriksen (1886-1963) (Forkarl hos Laurids
Lauridsen)
Mads Christian Bonde (1892-1985)
Christen Nygaard fra Nygaard (1864-1948)
Hjorddrengen. Navn?
Jens Lauridsen (1891-?)
Margrethe (Led) Sørensen (1892-?)
(Kir)stine Steiner fra Hjortmose (1890-1947)
“Gamle” Mads Thorsen (1847-1928)

No Mølle, ca. år 1900

Forestiller en bygning som ikke eksisterer mere, nemlig No Mølle. Den lå på Bygaden. Her i No siger man, at den stod 18 år på hver side af århundredskiftet. I slutningen af 1800-tallet opstod der et øget behov for at kunne male korn. I No skete der det, at der kun var Røgind Mølle tilbage, men den havde ikke ret stor kapacitet. Nærmeste store mølle var Voldbjerg. 2 gårdejere gik derfor i 1882 i kompagniskab om at få opført No Vindmølle. Møllen blev placeret omtrent midt i sognet. Det var en hollandsk mølle med 52 tommers rinskstenskværne, sigte og pillekværn til fremstilling af byggryn. Byggryn spillede en stor rolle i den tids køkken. Senere blev der indkøbt en valse til at valse havre med. Netop i disse år skete der en stor udvandring fra Danmark til USA. De unge danskere blev i stort tal korndyrkende farmere ”over there”. USA blev i stigende grad korneksportør, hvilket bevirkede at verdensmarkedspri-sen faldt. Dette betød dog ikke i første omgang noget for No Mølle, som fortsatte. Den alvorligste trussel mod de små landmøller kom fra de store møllerier i byen. Disse kunne lave en bedre kvalitet end de små møller. Udviklingen gjorde, at No Mølle til sidst næsten udelukkende producerede dyrefoder. I 1890 overtog Knud Stampe møllen, og i 1897 bortforpagtede han den for 5 år til mølle-bestyrer Ole Christensen. Noboerne ville ikke undvære deres mølle, så der blev i 1904 stiftet No Mølle A/S. Selskabet købte møllen for Kr. 6.500,-. De kom-mende år kom der gang i korndyrkningen (hedeopdyrkning, m.v.), men dette kom ikke møllen til gavn. Landmændene etablerede i stigende grad små private møllerier. Dvs. små gårdmøller, næsten som vi kender det i dag, eller motorise-rede anlæg. Endvidere holdt elektriciteten sit indtog i sognet i 1916. Så blev eldrevne maskiner pludselig en mulighed. Møllens epoke var endegyldigt og uigenkaldeligt forbi. Den havde til sidst kun ganske få kunder og aktieselskabet solgte den tilbage til den gamle ejer, Knud Stampe. I sommeren 1918 lod han den nedrive. No Mølle var på ingen måde ene om den skæbne. Det var samme ten-dens overalt i landet.

Billedet er taget ved bagslusen med tilhørende ålekiste. Personerne er, siddende bagerst til venstre: Knud Jørgensen Jensen Stampe (1854-1944) og hans kone Johanne Bolette Stampe, f. Nielsen (1861-1941). Stående på den lille “ø” ude i vandet ses deres søn Peder Christian (1895-1986). De 3 personer til højre ved vi ikke hvem er. Måske tjenestefolk eller naboer?. Hvis du ved hvem det er hører vi gerne om det. Om No Stampe kan kort fortælles, at det var et virksomhed drevet af vandkraft. Vandløbet, en “biflod” til Heager Å, blev opstemmet med et fald på ca. 2 m. Ikke meget men alligevel nok til at drive stampe- værket. Kort sagt er en stampemølle, en særlig form for vandmølle der driver lodrette bjælker, stampere. Mølleakslen er forsynet med knaster, der griber fat i huller på stamperne, hæver dem, hvorefter de pga. tyngdekraften falder ned og lander på et fast underlag, hvor det materiale, der skal stampes, ligger. Stampemøller brugtes især til valkning af klæde, til findeling af kemikalier ved krudtfremstilling eller til knusning af malm. Valkning vil sige at fremstille tekstiler ud fra uld. Oprindeligt blev valkningen udført ved at man placerede ulden i store kar og simpelthen trampede på dem. Dette var dog ikke særlig effektivt, hvorfor man etablerede især vanddrevne anlæg, således at man kunne producere i større skala. Rent historisk nævnes No Stampemølle først i 1771 under Voldbjerg Gods. Den blev drevet af en såkaldt fæster. Den første hed Ole Pedersen Hammelsvang, som sad for en årlig afgift på 8 rdl. Han afløses i 1787 af endnu en fæster, Hans Christensen. Han sad for 6 rdl årligt. I 1793 skete der så det, at han købte No Stampe for 230 rdl. Herudover købte han jord fra Oxfeld og gården Knygsand (Ølstrupvej 25). I 1801 dør Hans Christensen. I perioden frem til 1884 er der ialt 3 ejere. I dette år købtes gården og møllen af Knud Jørgensen Jensen fra Vedersø (Ham på billedet). Han tog navnet Stampe som slægtsnavn. Efter en årrække indstillede han stamperiet. I 1925 overdrog han virksomheden til sin søn Peder (drengen på den lille ø på billedet), og flyttede sammen med sin kone Johanne Bolette ind i Møllehuset, beboelsen til den nedlagte mølle.

Kilde: Kr. Susgaard: “No Sogn gennem skiftende tider”

Billedet er venligst udlånt af Andreas Stampe, Hover